Bogføring, Økonomi, HR og Ledelsesrådgivning
Èn samarbejdspartner -
flere kompetencer
Hos Tal & Trivsel får du hjælp indenfor bogholderi, økonomistyring, HR og Ledelsesrådgivning.
Fælles for alle vores ydelser er, at de tager udgangspunkt i din virksomhed og dine behov. Nogle virksomheder har brug for hjælp til en enkelt opgave, mens andre ønsker en fast samarbejdspartner, der kan hjælpe på tværs af flere områder.
Vi tror ikke på standardløsninger. Vi sætter os ind i din virksomhed og finder sammen den løsning og det niveau af hjælp, der giver mening for dig.

Bogholderi/administration
Få styr på bogholderiet - og ro i hverdagen
Vi hjælper med hele eller dele af den daglige bogføring og administration. Samarbejdet tilpasses efter, hvor meget du selv ønsker at håndtere, og hvad du helst vil overlade til os.
Vi har samtidig fokus på effektive arbejdsgange og automatisering, så bogholderiet ikke bare bliver korrekt - men også så enkelt og effektivt som muligt.
Læs mere om Bogholderi/administration
Økonomistyring
Fra tal til overblik og bedre beslutninger
God økonomistyring hjælper dig med at forstå, hvad tallene betyder, analysere hvorfor tallene viser, det de gør, planlægge fremtidige aktiviteter, styre likviditet og fremfor alt give ro og tryghed i, at du har et godt beslutningsgrundlag for din virksomheds fremtid.
Vi hjælper blandt andet med budgetter, rapportering, likviditet og løbende økonomisk opfølgning, så du får et stærkere grundlag for at træffe beslutninger om din virksomhed.
HR
Gode rammer for mennesker og virksomhed
HR behøver ikke kræve en intern HR-afdeling.
Vi hjælper med både de praktiske HR-opgaver og de situationer, hvor der er brug for sparring - fra rekruttering og onboarding til trivsel, sygefravær og medarbejderudvikling.
Målet er at skabe gode og klare rammer, hvor både medarbejdere og virksomhed kan udvikle sig og trives.
Ledelsesrådgivning
En erfaren sparringspartner, når du ikke skal stå med det hele selv.
Som ejer og/eller leder kan der være beslutninger og udfordringer, som det er værdifuldt at vende med en erfaren og fortrolig sparringspartner.
Vi hjælper med ledelse, organisation, forandringer, trivsel og de administrative og strategiske udfordringer, der opstår undervejs.
Med kompetencer indenfor både økonomi, HR og ledelse kan vi samtidig hjælpe med at se sammenhængen på tværs af virksomheden.
Har du brug for hjælp på tværs?
Virkeligheden passer ikke altid ned i én kasse.
En økonomisk udfordring kan hænge sammen med organisationen. Et HR-problem kan kræve ledelsessparring. Og virksomhedens udvikling kan skabe behov for både nye processer, bedre økonomisk overblik og hjælp til medarbejderne.
Derfor behøver du ikke på forhånd vide præcis, hvilken ydelse du har brug for.
Fortæl os, hvad der fylder i din virksomhed - så finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe.
